ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector


Når lys fra en planet som f.eks. Jupiter skal ned igennem Jordens atmosfære brydes / afbøjes det på samme måde som hvis det brydes i en linse af glas.

Desværre afbøjes rødt og blåt lys ikke lige meget, så resultatet er en plantet med en rød kant og en blå kant. Og da det røde og blå billede af planeten er lidt forskudt i forhold til hinanden, får man et billede som ikke er så skarpt som det kunne være.

Med ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector kan man reducere effekten efter brydningen og få et renere og skarpere billede.

Kan bruges visuelt og er helt klart et must ved planetfoto ved stor forstørrelse her fra Danmark.

 

Varenummer: Varer Pris inkl. moms

ZWO ADC

ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector

1.124


Funktioner,  brug og justering af ADC:

ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector reducerer effekten af brydningen af lys der passerer ned igennem Jordens atmosfære så man får et renere og skarpere billede.

Som det ses på diagrammet til højre brydes rødt, grønt og blåt lys ikke lige meget.
Blåt lys brydes mest,  og derfor er en Atmospheric Dispersion Corrector designet til at korrigere det blå lys mest,  så rødt, grønt og blåt lys samles bedst muligt. 

Og som det ses af diagrammet til højre er effekten af brydningen afhængig af objektets højde over horisonten. Den største spredning af lys sker når objektet står lavt over horisonten.

Atmospheric Dispersion Corrector har det bedst ved længere f-forhold hvor vinklen på lyset fra teleskopet er lille.  Det giver mindre farvefejl igennem prismerne.   Og generelt kan man sige at Atmospheric Dispersion Corrector er designet til planetfoto ved lang brændvidde og f-forhold på f:10-15-20 eller længere hvor spredningen af lyset ses tydeligt og ødelægger billedet.

ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector har libelle som gør det lettere at dreje den så den sidder korrekt i forhold til horisonten.

ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector har holder for 1,25'' okular og den har 1,25'' studs for fokuser med holder for 1,25'' okular.

ZWO ADC - Atmospheric Dispersion Corrector har desuden standard indvendigt M42 gevind på begge sider når 1,25'' okularholder og studs skrues af. Det giver mulighed for et kort og robust setup.

Brug og justering af ADC:
ZWO ADC er meget enkel at bruge og der er generelt kun to justeringer:
 
A: ADC skal vende korrekt i forhold til horisonten, set igennem teleskopet.

Det er let på teleskoper som er sat op på alt-az montering med vandret og lodret bevægelse, men kan være lidt mere krævende på teleskoper med ækvatorialmontering da ADC også skal drejes efter noget tid for at få den til at sidde korrekt i forhold til horisonten igen.
 
B: Den anden justering er selve justeringen af prismerne.

Der er to prismer som skal justeres og de skal normalt justeres lige meget, på hver side af nulpunktet.   Det kan ikke være mere enkelt.  

Det vigtige er selvfølgelig ikke at overkorrigere,  men at finde den justering som giver det mest rene billede som samtidigt også er så skarpt som muligt.
    


Specifikationer:

Glastype for prismer: H-K9L(Schott BK7)
Overflade præcision: λ/10@632.8nm
Diameter for åbning igennem ADC: 22,6mm
Længe for ADC med 1,25'': okularholder  (Optisk længe) 54,4mm.   (Teleskopet skal altså have ca. 55mm ekstra spillerum for at der kan fokuseres.  Ellers må der bruges en Barlowlinse for at rykke fokus længere ud).
Længe for ADC enhed alene:
(Optisk længe)
29,4mm
Montering på teleskopside: 1,25'' studs for 1,25'' okularholder
Standard indvendigt M42 gevind for fotoadapter.
Montering på okular / kameraside: 1,25'' holder for okular.
Standard indvendigt M42 gevind for kamera.
Nogle kameraer vil kræve en M42 / M42 adapter for at få et udvendigt gevind som passer i ADC.
Vægt med 1,25'' holder og studs: 135gr.





   







 

 




Quick Guide og generel vejledning til brug af ADC:
ZWO ADC Quick Guide

Link til artikel af Martin Lewis om brug af ADC

Link til Del 2 af Artikel af Martin Lewis om brug af ADC

Link til Review af ZWO ADC af Martin Lewis i Astronomy Connect